Det meste af trilogiens handling udspiller sig i Tokyo, navnlig i berømte kvarterer som Roppongi, Ginza, Harajuku, Shibuya, Akasaka, Odaiba, Shinjuku, og Akihabara. Jakob har selv boet og arbejdet i Shinagawa, og er dermed fortrolig med megabyen. Opmærksomme læsere vil således bide mærke i en lang række autentiske steder, selvom visse naturligvis er opdigtet til lejligheden.

Tokyo map

Shinagawa

Bydel i Tokyo, hvor Tomoko bor.

Shinjuku

Japans (og verdens) største station, hvorfra Ai og Tomoko tager toget til spahotellet i Kawaguchi-ko.

Gotanda

Lettere suspekt bydel i Tokyo, der med sine love-hotels, izakaya’er (barer) og pachinko-spillehaller måske er en japansk udgave af Istedgade og Nordvestkvarteret.

Odaiba

Den kunstige ø midt i Tokyo-bugten. Kendt for Rainbow Bridge og sine mange eksklusive lejlighedskomplekser og shoppingmalls. Her bor Takeda-san med sin familie.

Omotesando og Aoyama

Eksklusiv bydel i Tokyo hvor Yumiko bor med sin far, direktør og tidligere flådeofficer Hr. Iguchi.

Roppongi (Hills)

Bydel kendt for sit farverige natteliv, hvor yakuza-banden har deres klanbar og hvor Yumikos far møder sine lånehajer.

Kawaguchi-ko

By ved en af de fem søer, der ligger for foden af Fuji-bjerget. Yndet resortområde og feriedestination, da det ligger relativt tæt på Tokyo.

da_DKDanish